Beretning ved nu afdøde sektionsdirektør i FDB: Eigil Nydam
Eigil Nydam døde i 2008 – 93 år gammel.
Indførsel af selvbetjening af kød- og viktualievarer i FDB
| Herr Nydam: ”Hvis Brugsen bare vil sørge for, at der er ko tøjr og grimer nok – så skal jeg nok sørge for Kødvarerne”.
Bemærkning fra Direktør Thomas Kræmmer, Ringsted ved deres første møde om evt. leverancer til FDB |
Efter sin pensionering som sektionsdirektør fra FDB arbejdede Eigil Nydam som frivillig medarbejder hver mandag på Slagtermuseet i Roskildefrem til sin død i 2008 – 93 år gammel.
Indledning
Indtil 1958/59 forsøgte de store Brugsforeninger hver for sig at løse forsyningerne af kød og viktualier til butikkerne ved oprettelse af små lokale kødcentraler.
Det viste sig med tiden, at det på alle måder var for urationelt og omkostningskrævende, og den.
- august 1959 etablerer FDB en Kød- og Viktualieafdeling med det formål
- at indrette moderne, rentable og omkostningslette kød- og viktualieafdelinger i brugsforeningerne
- fuld selvbetjening af fersk kød, – detailudskåret, færdigpakket og prismærket
- centralt producerede pålægsvarer
- centralt pakkede og prismærkede pålægsvarer og salater
- kvalitet og tillid skal være kendetegnet for brugsforeningerne
og jeg blev den 1. august 1958 ansat som disponent under Vareafdeling A til at løse disse mangeartede opgaver.
Jeg kom fra en stilling som leder af detailafdelingen på et større slagteri (Nykøbing Sj.) efter en række år i en detailbutik. I l949-l950 havde jeg deltaget i en række kurser, som kødspecialister fra amerikanske supermarkeder afholdt for Danske Slagtermestres Landsforening og var derigennem blevet meget optaget af supermarkedssystemet.
Jeg havde på det tidspunkt ringe kendskab til Brugsen og FDB. De fleste medarbejdere var uddelersønner eller -døtre, der alle blev gode og hjælpsomme kolleger.
Der var især to personer, der tog sig af mig og hurtig fik mig til at føle, at jeg hørte til ”familien”. Den ene var Gunnar Christensen, den senere førstedirektør, som jeg havde den fornøjelse at dele kontor med den første tid.
Han arbejdede med indkøring af dybfrost, men gav sig tid til at orientere og vejlede mig om interne forhold, samt skrevne og uskrevne bestemmelser og retningslinjer.
Den anden person var chefen for Vareafdeling A, direktør Erik Ulriksen. Hans interesse og optimisme for det nye vareområde smittede af på alle. Han lærte mig alt om FDB og Brugserne. E. Ulriksen er en glimrende fortæller, og på vore lange og ofte sene ture fortalte han om FDB og Brugsforening under og efter krigen (1941-1945). Det var historiefortælling, som man blev grebet af og delte fortællerens begejstring.
Det er hans fortjeneste, at jeg hurtig følte mig som en rigtig ”Brugsmand”. Hans kendskab og kontakt til uddelerne var uvurderlig.
Vi kunne altid regne med Ulriksens opbakning, (hvis vi da opførte os ordentlig), selvom han i den første tid ikke havde det let med de røde tal. Heldigvis blev det meget lettere senere.
Den gældende Veterinærlov vedr. handel med KØD og PÅLÆG var udarbejdet med henblik på traditionelle slagterbutikker. Sammen med konsulenttjenesten blev der derfor udarbejdet og godkendt retningslinjer for dispensation til indretning af kødafdelinger med fuld selvbetjening i brugsforeningerne. Der blev udviklet nyt inventar, der var tilpasset de nye butiksformer. De første prismærkningsvægte måtte hentes i Tyskland.
Da en vis omsætningsstørrelse ville være nødvendigt for, at kødafdelingerne i brugsforeningerne kunne være rentable, ville etablering geografisk blive meget spredt. For at opfylde vore krav for fersk kød om kvalitet, friskhed og kortest mulig tid fra producent til forbruger, ville det være nødvendigt med direkte leverancer fra slagteri til butik. Det var derfor vigtigt, at der blev udarbejdet og indarbejdet systemer og retningslinjer, der kunne sikre opfyldelse af målsætningen.
Kød- og viktualieafdeling var for de fleste en ny og ukendt varegruppe, med kort holdbarhed og store svindmuligheder, og samtidig en speciel og omhyggelig behandling. Der opstod derfor hurtigt et stort behov for uddannelse
* uddannelse af fagligt personale til nye forretningsprincipper
* uddannelse af pakkedamer
* uddannelse af uddelere for en grundig orientering og indsigt omkring varegruppen.
Der fandtes på dette tidspunkt indenfor branchen ingen uddannelse, der var målrettet mod den nye butiksform for handel med kød og viktualie i brugsforeninger.
For at få erfaringer og afprøvning af konceptet, købte FDB en mindre Salat- og Pålægsfabrik i Vordingborg. Den skulle samtidig tjene som uddannelsessted for uddelere, faglige medarbejdere og fremtidige konsulenter, og samtidig være leverandør til Sjællandske Brugsforeninger.
Begyndelsen var svær, – der manglede butikker med kød– og viktualieafdeling indrettet til selvbetjening. Derudover var der en udbredt skepsis både hos uddelere og leverandører. E. Ulriksen og jeg påbegyndte derfor i samme periode regelmæssige orienteringsmøder på afdelingerne. Vi besøgte butikker om dagen og havde efterfølgende møder om aftenen med uddelere, slagtere og leverandører.
Det blev senere erstattet med regelmæssige leverandørmøder. Det var vigtigt for os, at parterne lærte hinanden at kende og fik lejlighed til at drøfte fælles problemer og interesser.
De første møder forløb absolut ikke stilfærdigt, men efterhånden udviklede det sig til kvartalsvise møder på slagterierne med godt udbytte og positiv indstilling.
Centralpakning ny fabrik
På produktionsside viste det sig at være umuligt at skaffe centralpakket/prismærket pålægsvarer fra markedsførende producenter.
For at skaffe forsyninger og ensartet kvalitet blev man på en række møder med byforeninger i Jylland, Odense og Helsingør enige om en fælles indsats på kødområdet, og FDB besluttede at bygge en moderne Kød- og Viktualiefabrik i Viby ved siden af den nye storafdeling.
Århus Brugsforenings Kødafdelinger skulle forsynes fra den nye fabrik samtidig med lukning af Foreningens egen kødcentral..
Arkitektafdelingen fik til opgave at tegne og bygge den nye fabrik, der skulle kunne levere kvalitetsvarer, som kunne skabe tillid til brugsforeningernes kødafdelinger med produktion af fersk grov opskåret kød, vakuumpakket og prismærket pålæg og salater.Sideløbende blev der i samarbejde med prøvekøkken og centrallaboratorium udarbejdet recepter, – deklarationer og hygiejneregulativ for fabrik og butikker.
Fabrikken startede den 8. januar l962 og var på det tidspunkt den eneste fabrik, der kunne levere fuldt sortiment i sliced, – færdigpakket, – prismærket pålæg og salater samt grov opskåret kød.De første år var problemfyldte og nødvendiggjorde en hurtig reorganisation for at få fabrikken bragt på et tilfredsstillende niveau både økonomisk, teknisk og hygiejnisk.
Masnedsund Brugsforening
På samme tid var Masnedsund Brugsforening ved at bygge ny butik. Forslag om at udvide byggeriet med en kød- og viktualieafdeling havde ingen interesse og blev afvist med den begrundelse, at der lå et slagteriudsalg få hundrede meter derfra og at slagteriets medarbejdere handlede i Brugsen.
Efter nogen tids forhandling blev der enighed om en tilbygning til den nye butik på den betingelse, at FDB skulle afholde alle omkostninger ved byggeriet og indretning til selvbetjening af kød og viktualie. FDB skulle derudover påtage sig det fulde driftsansvar.Forsøget lykkedes, og Foreningen overtog efter kort tid afdelingen.
Det vigtigste for FDB var, at resultatet medførte en positiv indstilling til projektet og følgelig hurtigere accept og udvikling af fremtidige projekter.
I samme periode overtog FDB Helsingør Brugsforenings Kødcentral og dermed ansvar for forsyning af foreningens kødafdeling samt til Nordsjællandske brugsforeningers kødafdelinger.
Der blev nu så god udvikling i butiksindretninger, at de første kødkonsulenter, udannet i Vordingborg, kunne stilles til Foreningernes rådighed og hjælp ved indretning, igangsætning og vejledning til uddeler og slagter.
I begyndelsen var sortimentet traditionelt, gris, okse og kalv, men efterhånden steg kravene til afveksling og nyheder. Bl.a. aftog vi nogle år alle slagtede rensdyr direkte fra Grønland, slagtet under kontrol, grov opskåret og pakket til FDB. Senere iværksatte FDB efter aftale og gennem Slagteriskolens Detailslagterafdeling udskæring og pakning i Grønland.
Vi importerede hjortekød fra Skotland, og lam og hjortekød fra New Zealand.
For at sikre kvaliteten af dansk oksekød blev der sammen med Centrallaboratoriet udarbejdet retningslinjer for alder, – kødfylde, – slagtning og modning.
En speciel aftale med Hereford-foreningen måtte desværre opgives på grund. af leverandørsvigt. Fabrikken forsynede brugsforeningen. i lokalområdet med fersk kød, hvorimod leverancer af pålægsvarer var landsdækkende med kølevogn, – dels direkte fra fabrikken og dels via fabrikkerne i Vordingborg og Helsingør.
Området var i l967 – l972 præget af meget stærk ekspansion på butikssiden, og det krævede samtidig store investeringer på fabrikken i Viby.
Maskiner blev udskiftet og salatproduktionen blev overført til Viby Fabrikken. Alt i alt næsten en fordobling af produktionsarealet. For at overholde vort princip om levering af fersk kød direkte fra slagteri til butik betød ekspansionen en nødvendig udvidelse af leverandørkredsen. De første aftaler var vanskelige at få i stand.
Det var svært for mange slagterier at forstå og acceptere, at Brugsen skulle handle med fersk kød. Der skulle tages hensyn til private slagtere og egne slagteriudsalg. Efterhånden blev vi accepteret og tidligere betænkeligheder glemt.
For at sikre ensartet kvalitet og udskæring fra alle leverandører var det nødvendigt, at der blev arbejdet efter ensartede specifikationer udskæringsbeskrivelser.
I aftalerne indgik, at fakturering skete på FDB’s egne fakturaer og til FDB´s vejledende udsalgspriser.
Disse meget faste retningslinjer og aftaler blev nedfældet i Slagterhåndbogen. Slagterhåndbogen udleveredes til butikker og slagterier med leverandøraftale. Slagterhåndbogen indgår også i uddannelsesmaterialet på Slagteriskolen i Roskilde.
Efter indkøring af fabrikken i Viby blev Vordingborg og Helsingør lukket.
Vi fik behov for egnede kursuslokaler
Slagteriskolen i Roskilde ville være velegnet. Der var let adgang til råvarer, skolen var centralt beliggende og der var overnatningsmuligheder på skolen. Med hjælp og velvillig indstilling fra forstander K. Teglmand fik vi mulighed for at holde vore kurser i lejede lokaler på skolen og i øvrigt benytte skolens faciliteter og ekspertise.
Det førte til, at vi fik anerkendt vore kurser og godkendt, at vore elever indgik i Slagteriskolens kursusplan og Slagteriskolens lærere overtog undervisningen efter programmer udarbejdet af FDB’s Kød- og Viktualieafdeling.
Der blev derved mulighed for at tilbyde et omfattende kursusprogram for
Uddelere, – Slagtere, og pakke- og delikatessedamer.
Grundmaterialet var Slagterhåndbogen, og fælles for alle var
Kvalitetskrav, – kalkulation, – hygiejne og regnskab.
Gennem kursisterne fik vi mulighed for løbende kontrol med vore udskæringer og kalkulationer og dermed sikkerhed for rigtig prisfastsættelse. Ekspansionen betød stigende behov for tilgang af nye medarbejdere.
Lærlingeuddannelsen
Lærlingeuddannelsen var på daværende tidspunkt forbeholdt private slagtere. Supermarkeder havde ingen mulighed for at opfylde de krav, der var gældende for at bestå svendeprøve.
Sammen med Slagteriskolen udarbejdede FDB en uddannelsesplan og -forløb, der ville gøre det muligt for supermarkederne at uddanne slagterlærlinge på betryggende måde og samtidig opfylde alle gældende krav.
Via Detailudvalget på Slagteriskolen blev planen godkendt af Slagterfagets Fællesudvalg og den første lærlingeuddannelse til supermarkedsslagter var en realitet.
Hovedstadens Brugsforeninger (HB)
HB’s overtagelse af en række byforeninger bevirkede, at FDB, efter forhandlinger dels med HB’s kødafdeling og dels med de enkelte byforeninger, fik leverancer til HB’s butikker udenfor Storkøbenhavn. Det blev indledningen til et meget nært og positivt samarbejde med HB’s Kødafdeling.
For fersk kød blev der gennemført ensartede udskæringer og kalkulationer. På ugentlige prismøder blev der fastsat fælles priser og udsendt fælles prislister. På produktionsside blev der i samarbejde med FDB’s Centrallaboratorium og Prøvekøkken udarbejdet fælles recepter og hygiejneregulativ med det formål at sikre ensartet god kvalitet i alle butikker. FDB’s Slagterhåndbog blev gældende for alle.
Distributionen af pålægsvarer til et geografisk meget spredt butiksnet (supermarkeder) var meget dyrt. Da alle Centralafdelinger havde kølekapacitet, var det nærliggende at lade Centralafdelingerne varetage distributionen af pålægsvarer og derved nedsætte fabrikkens distributionsomkostninger. Det ville også indebære, at alle brugsforeninger med kølefaciliteter kunne få forsyning. Efter godkendelse fra Veterinærdirektoratet blev der igangsat en forsøgsordning på Odense Centralafdeling.
Kort tid efter var ordningen gennemført på alle afdelinger. Det blev konceptet til de senere Ferskvare Terminaler.
I samme periode fik vi efter aftale med Veterinærdirektoratet, Fagforeninger og Slagterierne gennemført natudkørsel med fersk kød direkte fra slagterierne, så slagteren havde helt friske varer, når han mødte om morgenen. Desuden betød ordningen bedre udnyttelse af slagteriernes vognpark og der med billigere indkøbspriser til brugsforeningerne. Det blev godkendt, fordi en kødkonsulent opfandt en billig og snedig måde at dele kølerummet på således, at der om aftenen kunne skabes et tomt, aflåset rum, hvortil kun chauffør og uddeler fik udleveret nøgle. Ordningen fungerede tilfredsstillende og ingen, der fik udleveret nøgle svigtede tilliden.
Slagteridirektører
I begyndelsen var det for flere slagteridirektører svært at acceptere FDB som ny indenfor branchen og uforståeligt, at der blev stillet krav om bestemte leveringsformer, speciel fakturering og kvalitets- og hygiejnekrav, og at FDB tilmed forlangte, at Centrallaboratoriet skulle godkende slagteriet som leverandør og føre løbende kontrol, var i begyndelsen helt uacceptabelt for de fleste.
Direktør Poul E. H. Bojsen, Holbæk Slagteri var en undtagelse. Bojsen indgik fra starten et for begge parter positivt samarbejde, der bl.a. medførte et samarbejde med Centrallaboratorium (Lars Jørgen Okholm). I forbindelse med et nybyggeri blev den centrale plads ved indkørslen til Slagteriet i Holbæk døbt ”Okholms plads”.
I slutningen af perioden l959/72 prægede arbejdet med fusionen med HB i høj grad arbejdet.
På kød- og viktualieområdet havde vi gennem nogle år oparbejdet et gensidigt tillidsforhold, hvor FDB havde ansvar for priser, kalkulationer, fakturering og slagteriaftaler. Der var derfor ingen nævneværdige problemer på disse områder, – heller ikke i forbindelse med fusionen.
På produktionsside opstod der vanskeligheder, så FDB besluttede at lukke tidligere HB´s fabriksanlæg i Århusgade, København. (Pølsefabrik/Kødopskæring og Salatfabrik). Kødopskæringen fortsatte i lejede lokaler i Kødbyen.
Lokale fabrikker i Århus, Ålborg og Helsingør blev lukket i samme periode. 1960/l972 var en periode med stor aktivitet og god indtjening i alle led. FDB og brugserne havde opnået en markedsandel i Kød & Viktualie, der var større end private slagtere, – Dansk Supermarked og Irma. Internt den største varegruppe i Vareafdeling A, (omsætning og indtjening).
- Nydam
Sektionsdirektør
Efterskrift
Indkøringen af afdelingen var som nævnt ikke uden problemer, hvilket gav anledning til mange både morsomme og alvorlige episoder.
Appelsinsmag
I de første år havde vi op til jul mange reklamationer over, at kødet smagte af appelsiner.
Årsagen viste sig at være juleappelsiner, der hvert år op til jul kom hjem i store mængder og at kød og appelsiner ikke blev holdt adskilt – endda ofte opbevaret i samme kølerum. I en enkelt brugs fortsatte problemet, selv om det blev oplyst, at de to varegrupper blev opbevaret i hver sit rum. Et besøg i Brugsen afslørede, at der var skabt forbindelse mellem de to rum for at skabe køling til appelsinerne. Det blev lukket og derefter var der aldrig problemer med appelsinsmag i kød.
Bornholm
På Bornholm var slagteridirektøren absolut ikke indstillet på, at ”fremmede” skulle blande sig i øens kødforsyning. Både Ulriksen og undertegnede var flere gange på Bornholm uden resultat.
Ved et besøg i en brugsforening i forbindelse med åbning af kødafdeling fandt vi ud af, at et bestyrelsesmedlem også var medlem af slagteriets bestyrelse. Ved næste bestyrelsesmøde på slagteriet blev det pålagt direktøren at tage kontakt til FDB. Det blev til et meget fint samarbejde til gavn for alle parter.
Skeptiske uddelere på Fyn
På Fyn var uddelerne meget skeptiske. Efter et langt aftenmøde på Svendborg Fabrikken afbrød vi forhandlingerne. Tidligt næste morgen afholdtes på opfordring af uddelerne et nyt møde på hotellet, hvor der blev enighed om en forsøgsperiode i udvalgte butikker.
Inden denne periode var udløbet, meddelte uddelerforeningens formand i uddelerbladet sin fulde støtte til projektet og på grundlag af egne resultater anbefalede han sine kolleger at tilslutte sig til FDB’s program.
Det gav så til gengæld problemer med forsyning. Slagteriet i Fåborg var det eneste slagteri på Fyn, der var interesseret i at levere til brugsforeninger over hele Fyn. Forsyninger til Odense By var besværlig på grund af et gammelt kommunalt cirkulære, der bestemte, at alt fersk kød fra udenbys leverandører skulle godkendes af Veterinærkontrollen på Odense offentlige Slagtehus.
Det betød, at vognen fra Fåborg Slagteri hver dag skulle køre til det Offentlige Slagtehus, hvor varerne skulle kontrolleres. Det tog ofte lang tid, og vi kunne konstatere forringelse af holdbarhed og kvalitet.
På det grundlag ansøgte FDB Odense Kommune om ophævelse af denne bestemmelse. Det mødte selvfølgelig modstand fra erhvervet i Odense, men det endte med, at Byrådet på et møde ophævede bestemmelsen. (Samme aften ringede Direktør Jacobsen og sagde: ”nu kan der bestilles Champagne”).
Direktør Thomas Kræmmer, Ringsted
På Sjælland henvendte vi os til Ringsted Andelsslagteri. Direktør Kræmers eneste kommentar var: ”Herr Nydam: Hvis Brugsen bare vil sørge for, at der er ko tøjr og grimer nok, – så skal jeg nok sørge for Kødvarerne. Det skal bemærkes, at Ringsted (FSA) senere under Kræmmers ledelse fik et meget nært og positivt samarbejde med FDB.
Strejke
Kort tid efter at fabrikken i Vordingborg blev åbnet, udbrød der strejke på slagterierne. Der var lukket for leverancer til de få butikker vi havde på Sjælland. Det var vigtigt, at de fik forsyninger og vi fik derfor bevilliget penge til opkøb. Så vi tog på landet og købte ind og fik slagtet på et lille, slagteri i Nr. Alslev (æren blev reddet, og butikkerne fik kød).
Kronhjorte fra Australien
På et tidspunkt fik vi importtilladelse til kronhjortekød fra Australien med tilhørende gevirer og reklamemateriale. Vi var af den opfattelse, at importtilladelse også dækkede tilladelse til salg i butik. Det var ikke tilfældet. Vi måtte derfor ansøge samtlige kommuner om tilladelse.