Slagterienes Forskningsinstitut og Skole

 Karl Teglmand har her beskrevet den historie den historiske baggrund 

Genoptagelse af baconeksporten i 1945 førte til udvikling af Svineforsøgsstationer på Sjælland, på Fyn og i Jylland endvidere til oprettelsen af Slagteriernes Forskningsinstitut, Slagteriskolen, og Skole- og Forsøgsslagteriet i Roskilde

Af K. Teglmand

1.juli 2007 

  1. april 1940 stopper baconeksporten til England.

I 10 år havde Landbrugsministeriets Baconkontrol ved Baconinspektør Gustav Hohwy haft ansvaret for kontrollen af det eksporterede bacon til England. Tyskerne stillede, under besættelsen, krav om tørsaltet flæsk af skoldslagtede svin og leverancer af ferske svinekroppe. Kontrollen af de ferske svin blev overdraget Baconkontrollen. Baconinspektør Gustav Hohwy fik overdraget kontrollen med eksporten til Tyskland men glemte aldrig sin kongstanke om at arbejde med forbedring af  baconkvaliteten til England.

Flæskebedømmelsen blev gennemført af et Dommerudvalg under ledelse Direktør Ejnar Hohwy, Andelsselskabet Odense Eksportslagteri. Det var i dommerudvalget, der bestod af en række slagteridirektører, at Inspektør G. Hohwy i april 1943 fremlagde sine tanker om oprettelsen af en Slagteriskole, et Forsøgsslagteri og et Laboratorium.

Direktør Hjalmar Sørensen  A/S Holstebro Svineslagteri havde i 1940 foreslået Inspektør G. Hohwy at skrive en detaljeret lærebog i slagtning og baconfremstilling. Arbejdet med bogen førte frem til forslaget om at etablere en Slagteriskole hvor alle personalegrupper kunne får dele i branchens samlede erfaringer. Forslaget blev positivt modtaget og der blev nedsat et skolearbejdsudvalg. 

Frans Biessy ved siden af attrapperne – der nu opbevares i museumsbutikken.

Fremstilling af baconattrapper til støtte for undervisningen

Udviklingen på fronterne under 2. verdenskrigs sidste år indikerede at der kunne ventes en afslutning på krigen i løbet af få år. Det fik Slagterierne fællesledelse til at forberede en genoptagelse af eksporten til vores tabte hovedmarkeder bl.a. England. I 1943 besluttede Slagterierne at påbegynde undervisningen i fremstilling af bacon til England. Problemet var at der ikke længer var avlet baconsvin til slagtning under krigen, men langt federe svin til det tyske markedet. Ved oprettelsen af Slagteriskolen i Odense i 1944 måtte man derfor fremstille baconsider af papmache for at kunne vise hvordan baconsider til England skulle se ud    

Skolearbejdsudvalget foreslår start af Slagteriskolen i 1944.

Skolearbejdsudvalget bestod af 8 medlemmer. Direktørforeningen er repræsenteret ved direktørerne P. Bojsen Holbæk, C. Gade, Køge og J.P. Jensen Frederikssund. Privatslagterierne ved John Christensen, Skjern. Dommerudvalget var repræsenteret ved direktør J. Mehlsen, Slagelse. Specialvirksomhederne ved direktør P. Lundberg, DAK Roskilde. Kursusdeltagere ved disponent H. Johansen Odense og Fælleskontoret ved direktør H. Behnke. Endvidere deltog Baconinspektør G. Hohwy og Forsøgsleder Jens Madsen Slagteriernes Laboratorium Roskilde i møderne. Direktør H. Behnke var formand for udvalget.

Udvalget konkluderede på sit første møde i december 1943 at den bedste løsning, under normale omstændigheder, ville være at slagterierne byggede et selvstændigt skoleslagteri. Her kunne man gennemførere de mange slagterimæssige forsøg som trængte sig mere og mere på, med et tilknyttet laboratorium og skolefaciliteter, her kunne såvel analyser i forbindelse med forsøgene foretages og forsøgsresultaterne kunne formidles gennem undervisningen.

Men dels var tiderne vanskelige for større byggerier og dels måtte der også samles erfaringer med hensyn til undervisningen før man tog skridtet fuldt ud.

Det blev derfor besluttet at påbegynde undervisningen i forbindelse med et arbejdende slagteri og man enedes om at starte på Odens Eksportslagteri. Her var Baconinspektør Gustav Hohwys ældre broder Ejnar Hohwy direktør og endvidere formand for Direktørforeningen.

Udvalget foreslog at de første kursus skulle gennemføres for ledende kontorfunktionærer og vare ca. 5 måneder. Betingelserne for optagelse var at kursisterne var fyldt 21 år havde gennemgået handelsskolen og været beskæftiget mindst 4 år på et slagteri. Kursusdeltagelsen kostede kr. 150,- Slagteriernes hovedbestyrelse oprettede et lånefond, hvor eleverne kunne optage studielån.

Det blev foreslået at der ud over kursus for kontorpersonale så hurtigt som muligt skulle etableres kursus for arbejdsledere, arbejdere og butikspersonale m.m.

Slagteriskolens åbning i Odense fandt sted den 9. maj 1944.

Pionerholdet bestod af 15 kontorfunktionærer i alderen 22 – 39 år, de repræsenterede udelukkende andelsslagterierne og kom fra alle del af landet. De blev indlogeret rundt om i Odense.  Den teoretiske undervisning foregik på Odense tekniske skole og den praktiske undervisning på Odense Eksportslagteri.

Ved åbningen af Slagteriskolen talte Direktør H Behnke om den skelsættende begivenhed og sagde bl.a.  “men tro endelig ikke at vi kan gøre hver enkelt til direktør eller mester, og at i er det, når i tager herfra. Men dette kursus skal bibringe jer en del erfaringer der er høstet i den tid, der har været slagterier, give jer udsyn og perspektiv og lyst til selv at dykke ned i de mangfoldige problemer i daglig møder i den virksomhed, hvor i er ansat”

Direktør Hjalmar Sørensen, Holstebro fortalte om skolens tilblivelseshistorie. Formanden for fællesbestyrelsen mellem Andels- og Privatslagterierne M. Byriel gav en historisk oversigt over svineproduktionen. Direktør H. Behnke erklærede dermed Slagteriskolen for åbnet. Formanden for Direktørforeningen Direktør Ejnar Hohwy Odense takkede slagterierne for at skolen var etableret og at det økonomiske grundlag var sikret og understregede overfor eleverne at der nu var skabt gode betingelser for deres videre uddannelse.

Slagteriskolen fortsatte sin virksomhed i Odense frem til 1954 med kurser for slagtemestre, mestersvende, slagteriarbejdere og fedtsmeltere.

Englandspenge til Forsøgs-  og  Skoleslagteri  1946.

Skolearbejdsudvalget indstillede til de to hovedbestyrelser at dommerudvalget og skoleudvalget udarbejdede organisationsplaner, tegninger, overslag vedrørende anlægskapital samt beregninger af omkostningerne  ved den daglig drift af et kombineret Forsøgs- og Skoleslagteri med tilhørende laboratorium.

Udvalgenes forslag blev forelagt på delegeretmødet den 21. marts 1946 af direktørforeningens formand Ejnar Hohwy der henstillede til delegeretmødet at planerne blev ført ud i livet hurtigst muligt.

Der blev vedtaget at hensætte 4 millioner kroner af Englandspengene til udvikling af planer for såvel bygningen af et Forsøgs- og Skoleslagteri som bygning af svineforsøgsstationer. Englandspengene var et tilgodehavende i England på ca. 18 millioner kroner opstået ved Danmarks besættelse i 1940.

Det gik ikke så hurtigt som udvalgene havde håbet. På Direktørforeningens generalforsamling den 16. marts 1949 kunne formanden Ejnar Hohwy konstatere at planerne ikke var kommet videre.

  1. august 1949 vedtog formands – og direktørmødet opførelsen af tre forsøgsstationer. Direktør Ejnar Hohwy kunne på en ekstraordinær generalforsamling i direktørforeningen den 12. oktober 1949 meddele at bygningen af forsøgsstationerne var i fuld gang og beklagede at der ikke samtidig blev truffet beslutning om etablering af et forsøgsslagteri, han udtalte bl.a. “ — vi må ikke se på det som et skoleslagteri som den vigtigste opgave, men derimod som et forsøgsslagteri vel at mærke med dertil knyttet laboratorium”

Foranlediget af Direktørforeningens holdning anmodede formændene for dommerudvalget og flæskebedømmelsen i 1949 civilingeniør K. Hvirvelkær om at gennemgå tegningerne fra november 1946 til forsøgsslagteriet for at undersøge, om indvundne erfaringer gennem tre år, der var forløbet, gav anledning til ændringer i planerne. Inspektør G. Hohwy havde indledt et samarbejde med Arkitekt H. P. Gyllembourg Koch, som havde bygget Hohwyes villa i Charlottenlund i 1933.

der var i et nedsatte arbejdsudvalg enighed om, at Roskilde var det mest velegnede sted til opførelse af skoleslagteriet. I Februar 1950 blev Arkitekt Gyllembourgs forslag til en laboratorie- og skolebygning forelagt. Det blev vedtaget at foreslå at Slagterierne skulle yde 20 -25 øre pr. slagtet gris til forsøgs – og undervisningsarbejde.

I 1950 vedtager Delegeretmødet opførelsen af forsøgsslagteri, laboratorium og slagteriskole

På Direktørforeningens generalforsamling dagen før delegeretmødet var forslaget til opførelsen af et forsøgsslagteri, laboratorium og slagteriskole blevet indgående drøftet. der var enighed om at anbefale på delegeretmødet at oprettelsen skulle ske hurtigst muligt.

Efter delegeretmødet kom der gang i planlægningen og der blev nedsat et teknisk udvalg og fire arbejdsgrupper der skulle udvikle de endelige planer. Direktørforeningens medlemmer var repræsenteret i alle udvalg Direktørerne J. Mehlsen Slagelse var sammen med Direktør Hj. Sørensen Holstedbro næstformænd i teknisk udvalg hvor Direktør H. Behnke Fælleskontoret blev valgt til formand.

Der skulle gå to år før et stærkt reduceret projekt var klar til at blive ført ud i livet. I oktober 1952 blev spaden sat i jorden på den erhvervede byggegrund i Roskilde på den ny omfartsvej Søndre Ringvej nr. 16.  Der var sket meget under vejs i planlægningsfasen, I Esbjerg var det helt nye Andelsslagteri under opførelse og det blev overvejet at lægge forsøgsarbejdet og dermed forsøgsslagteriet ind i det nye slagteri i Esbjerg. Laboratorievirksomheden havde fået første prioritet, dels fordi Roskilde Andels Svineslagteri havde opsagt laboratoriets lejemål på slagteriet til fraflytning 1. juli 1953 og dels fordi der var muligheder for at opnå tilskud fra Marshall midlerne til opførelse af et Forskningsinstitut.

Planerne der blev ført ud i livet blev derfor i første omgang opførelse af et Laboratorium med en forsøgsfløj til forsøg med køling, frysning, saltning, pølsemageri m.m.

Slagteriskolen blev reduceret til et kursuslokale i laboratoriebygningen og opførelsen af et forsøgsslagteri blev skubbet ud i det uvisse. Ved praktisk undervisning i Roskilde kunne Roskilde Andels Svineslagteri benyttes.

Tegningerne der blev lagt til grund for projektet blev udarbejdet af undertegnede der på dette tidspunkt var bygningsingeniør på Arkitekt Gyllembourgs tegnestue.

1953 Direktør Mogens Jul ansættes som leder af Slagteriernes Forskningsinstitut.

På delegeretmødet i 1953 meddelte formanden K. Røhr-Lauriitzen at slagterierne havde ansat civilingeniør Mogens Jul til at lede forsøgsvirksomheden i Roskilde. Mogens Jul (38 år) havde en international karriere bag sig inden for levnedsmiddelbranchen bl.a. indenfor fiskeriministeriets forsøgslaboratorium, FAO i Rom og Washington.

Slagteriernes Forskningsinstitut blev afløseren for Slagteriernes Laboratorium der som nævnt havde til huse på Roskilde Andels Svineslagteri. Laboratoriet der var oprette i 1944 havde Forsøgsleder Jens Madsen som leder. Jens Madsen havde i samarbejde med Baconinspektør G. Hohwy udarbejdet planerne for det nye Forskningsinstitut, Forsøgsslagteriet og Slagteriskole. Jens Madsen havde i en årrække været stærkt engageret i uddannelsen på Slagteriskolen i Odense og været konsulent for alle slagterierne vedrørende baconproduktion, fedtfremstilling m.m.

Med Mogens Jul overtagelse af ledelsen af instituttet i 1953 fortsatte Jens Madsen med kontakten til slagterierne og med uddannelses- og mødeaktiviteter for medarbejder og funktionærer på Slagterierne.

Mogens Jul knyttede hurtig en kontakt til Direktørforeningen der havde Direktør J.P. Jensen  Frederikssund som formand. Der blev i årene efter Instituttets indvielse i 1954 etableret en række arbejdsgrupper og rådgivende udvalg hvor Direktørforeningens medlemmer var bredt repræsenteret og derigennem sikrede Direktør Mogens Jul en vigtig kontakt mellem forskningen og det praktiske arbejde ude på slagterierne. med Mogens Jul tiltræden indledtes slagteriernes industrielle udvikling og der blev arbejdet med mange ny tiltag der i de følgende år forandrede virksomhedernes arbejdsmetoder radikalt. Gennemførelsen af denne udvikling stillede krav om medarbejdere på alle niveauer med en solid uddannelse bag sig, behovet for en systematisk uddannelse og en slagteriskole og et skoleslagteri trængte sig hårdt på.

Grundlaget for Slagteriskole i Roskilde blev lagt i 1958.

Uddannelsen af Slagteriernes personale der var påbegyndt i Odense i 1944 blev i udvidet form fortsat på Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde.  Erfaringerne fra denne kursusvirksomhed medførte et forstærket ønske om at få en egentlig slagteriskole for alle personalekategorier. Skolen var i starten tænkt som en skole udelukkende for voksne med en grunduddannelse eller med flere år erfaring fra arbejdet på et slagteri.

I 1956 var der kommet en ny lærlingelov der bestemte at al aftenundervisning for lærlinge skulle inde 1962 overgå til dagundervisning. Der blev fra Slagteriernes side fremsat forslag om at alle lærlinge på Slagterierne med lærerforhold som Svineslagter, kreaturslagter, tarmrenser, pølsemager og butiksslagter skulle på skole i Roskilde. Slagterfagets Fællesudvalg hvis formand var Direktør    Villekold var positiv overfor forslaget og anbefalede planerne overfor Handelsministeriet hvorunder de faglige uddannelser sorterede.

Instituttets uddannelse havde som nævnt taget sigte på uddannelse af voksen erfarne slagterifolk. Instituttets medarbejdere havde ingen erfaring med undervisning af lærlinge en aldersklasse fra 15 – 18 år. Det blev derfor vedtaget at gennemfører et 7 ugers prøvekursus i efteråret 1958 for lærlinge med deltagelse af 8 slagterlærlinge.  På grundlag af de positive erfaringer fra prøvekurset blev der udarbejdet uddannelsesplaner for alle lærlinge på slagterierne ligesom efterfølgende uddannelsestrin der skulle fører fra lærling til mester eller teknikere blev beskrevet. Hele områdets uddannelsesbehov blev belyst og konturen af en kombineret slagteriskole med lærlingeuddannelse, undervisning for ufaglærte og specialister, teknikere, kontrolpersonale som laboranter, maskinpersonale,  maskinmestre, kontorfunktionærer og ledende medarbejdere i administrationen blev tegnet. 

Slagteriskole i Roskilde blev indviet i 1964

I 1964 kunne Slagteriskolen indvies med et stort bygningskompleks på Maglegårdsvej og et særlig indrettet Skole- og forsøgsslagteri forbindelse med Roskilde Andels Svineslagteri. Undertegnede var blevet udnævnt til forstander for Slagteriskole i 1961 og fik dermed muligheden for at præge forberedelserne og udvikling af uddannelserne samt bygningsindretning på nærmeste hold. Ansættelsen som forstander for Slagteriskole varede frem til 1994. I de 33 år udviklede Slagteribranchen sig på en lang række områder. Forskningsinstituttets mange resultater blev formidles gennem uddannelserne.

Der blev indført akkord, metodeudvikling blev et arbejdsredskab, den teknologiske udvikling tog fart, ledelsesudvikling stille store krav til de ledende medarbejdere. Kursusplanerne for grunduddannelser, efteruddannelser, udannelser af teknikere ændrede sig ustandselig. Slagteriskolen tog fat på helt nye uddannelsesområder og det daglige elvtal blev på 1000 elver daglig og i løbet af et år gik ca. 6000 elver gennem systemerne. Slagteriskole blev fra at være en skole for slagteribranchen i snævreste forstand en bred levnedsmiddelskole fra jord til bord.

Slagteriernes Forskningsinstitut og Slagteriskolen

Med etablering af de to institutioner i Roskilde og med Roskilde Andels Svineslagteri som et velfungerende skole- og forsøgsslagteri var Baconinspektør Gustav Hohwyes planer fra 1944 ført ud i livet og de forudsagte muligheder for at styrke branchen var åbenlyse. Gustav Hohwy trak sig tilbage fra Baconkontrollen i 1962 og der blev stilhed om hans person, sådan ønskede han det, mange Slagteridirektører i hans tid havde den største respekt for ham og hans indsats. Det skyldes Gustav Hohwys fremsynethed at institutionerne i Roskilde blev etableret. Baconinspektør Hohwy døde 14 juli 1973.

Udviklingen af uddannelserne fortsatte de følgende år på Instituttet og på Slagteriskolen. Fra 1961 begyndte Instituttet at forberede overgangen til akkord på slagterierne med kurser i MTM (Metode-Tids-Måling) I 1968 overgik uddannelsen af arbejdsstudietekniker til Slagteriskolen.

I 1966 blev der igangsat læseplanskurser for ledende kontorfunktionærer, rationaliseringsingeniører og levnedsmiddelteknologer uddannelsen blev afsluttet med en prøve og over 100 deltagere gennemgik læseplanerne en hel generation af direktører fik lagt grundlaget for deres virke på læseplanskurserne.

I 1971 blev kravene til analyse af de ergonomiske forhold på virksomhederne skærpet og der blev afholdt en række kurser for teknikere og ledende personale.

Instituttet havde tidligt etableret faste møderækker for Formænd og Direktører af kortere varighed hvor de sidste resultater fra Instituttet forsøgs- og udviklingsarbejde blev forelagt og drøftet. Også forhold af økonomiske art blev drøftet ved disse møder der gennem årene udviklede sig til et frugtbar debatforum for alle forhold der havde betydning for virksomhedernes fortsatte udvikling, også den fremadskridende strukturændringer og regionale samarbejde blev drøftet på disse møder. Flere strukturrapporter med sigte på større samarbejde mod “Slagteriet Danmark” var på dagsordnen på disse møder.

En aktivitet der i disse år bandt slagterierne og deres ledere og bestyrelser sammen var instituttets gennemførelse af studierejser. Fra disse rejser hjembragte man meget international erfaring fra slagteridrift , produktudvikling og international handelsforhold.  Utallige er de historie om de hårde programmer Rejselederen Forsøgsleder Jens Madsen udsatte deltagerne for med det klare formål at gøre studierejserne så udbyttegivende som muligt.

Direktør Mogens Jul fratrådte i 1968 for at tiltræde en stilling i FN i New York, han efterlod et velfungerende institut til sin afløser Niels-Henrik Hansen.

Det frugtbare samarbejde om uddannelse mellem Instituttet og Slagteriskole fortsatte gennem alle årene. Når en proces var gennemarbejdet på instituttet og ny teknologi blev indført blev den nødvendige supplerende uddannelse for slagteriernes medarbejdere etableret sådan at den ny teknologi kunne indføres på virksomhederne med færres mulige startproblemer.

i 1969 etabler Slagteriskole en 3 årig udannelsen til levnedsmiddeltekniker. Færdiguddannede teknikere med en faglig baggrund fra slagterierne kunne herefter ansættes herefter på Slagterierne.

Slagteriskole udvides kraftig i åren 1970 til 1980 på grund af de mange nye kursustyper. en af de kursusaktiviteter der fik et stort omfang var uddannelse af ikke-faglærte slagteriarbejdere. Kurserne etableres del på skolen i Roskilde men de fleste som ambulante kurser ude på de enkelte slagterier. Der blev etableres instruktøruddannelser sådan at virksomhedens egne medarbejdere kan fungere som instruktører på de ambulante kurser, i de første år er antallet af kursister på ambulante kursus på over 1000 deltagere, heraf mange gæstearbejdere.

I 1971 påbegyndes projekteringen af storslagteriet i Ringsted og i forbindelse hermed undersøges muligheden for at placere et nyt skole- og forsøgsslagter i Ringsted i forbindelse med FSAs Storlagteriet. Ideen droppes dog senere.

Det er den tidligere forstanderen for Ladelund Landbrugsskole Propritær Johs Dons Christensen der som formand for Slagteriskolens og instituttets bestyrelse fra sin tiltrædelse i 1959 og til 1975, viser den stor forståelse for uddannelsesaktiviteterne på Instituttet og Slagteriskolen. Slagteriskole er i samme tidsrum gået fra at være underlagt Handelministeriet blevet godkendt på lige for med tekniske skoler og AMU centre til at modtage statstilskud efter de offentlige skoler retningslinjer.

I 1975 bliver Gårdejer J. Esp Sørensen formand for Instituttets og skolen bestyrelse. Det foreslås at Skole- og forsøgsslagteriet placeres i J.D. Koopmanns svineslagteri i silkeborg der ejes af Danske Slagterier der tilkøbes et grundareal og udflytningen planlægges. Enden bliver dog at Slagteriskole overtager Roskilde Andels Svineslagteri i 1977 fra FSA og ombygger det til Skole- og forsøgsslagteri.

1982 Indvies udbygningen af Slagteriskoles med en Erhvervsfaglig grunduddannelse (EFG) indenfor levnedsmiddelområdet der optages nu 200 EFG elver om året, 120 butikslærlinge, 100 laboranter, 20 mestre eller teknikere, 200 – 250 elever fra slagterierne.  Uddannelserne indhold og længde skiftede hurtigt fra år til år, den teknologiske udvikling og fremkomsten af computerstyrede systemer stillede krav om nye kompetencer hos alle ansatte.

Kursusaktiviteten for bl.a. funktionærer fra slagterierne var stærkt stigende og da kursusfaciliteternes standard var stærkt stigende blev det i 1984 nødvendigt at udvide Slagteriskolen med moderne kursuscenter med plads til ca. 100 kursister. Undervisningshjælpemidler bliver i disse år interaktive pc-baserede programmer støttet af video. slagteriskolen arbejder med professionelt TV optagerudstyr i SR-TV der gennem en årrække forsyner branchen med faglige videoer til brug i undervisning og information m.m.

Slagteriskolen samarbejder med en række internationale kontakter der medfører en stor international uddannelsesaktivitet i samarbejde med Slagterierne og Danida m. fl. Fra de skandinaviske lande kommer der efterhånden mange kursister.

Under alle årene spiller repræsentanter fra direktørforeningen en afgørende rolle i skolens bestyrelse og rådgivende udvalg og medvirker til udviklingen af uddannelserne. Direktør Arentsen fra Struer er en af de direktører der præger udviklingen af uddannelser i arbejdsledelse med vægt på de mere bløde menneskelige værdier. I de seneste år er der mange Slagteridirektører der indtager pladsen i de  rådgivende udvalg nævnt i flæng direktør Munkholm DAT- Schaub, Produkttionsdirektør Gert Strømsted , Direktør Preben Albertsen, Direktør Frost Larsen, Direktør Viggo Nielsen Bjerringbro, Hakon Hansen, Thisted. Direktør  Bjarne Mortensen, Arbejdsgiverforeningen m.fl.

I 1988 står et enig fællesbestyrelse bag forslaget om at bygge et nyt skole- og forsøgsslagteri på Maglegårdsvej mellem Instituttet og slagteriskolen. Dermed ville den oprindelige plan fa 1944 være ført ud i livet Desværre er undervisningsministeriet meget tøvende med hensyn til at give endelig tilladelse og sagen trækker i langdrag også Slagterierne bliver som følge af den løbende strukturudvikling med stadig sammenlægning af Slagterier i større fusioner usikre på grundlaget for beslutningen om at bygge et nyt skole og forsøgsslagteri. De primære udviklingsopgaver løses fint i det eksisterende skole- og forsøgsslagteri og de endelige afprøvninger af prototyper af nye maskiner og udstyr skal under alle omstændigheder finde sted på producerende virksomheder under realistiske forhold.

Den lange vandring med de visionære forslag fra 1944 med et selvstændig Skole- og forsøgsslagteri og et Forskningsinstitut slutter nok her med en konklusion af at det der er etableret i Roskilde nok kan klare kravene i en række år endnu. Udviklingsarbejdet og uddannelsen vil for en stor dels vedkommende blive en integreret del af de tilbageværende få virksomhedernes strategi og vil blive gennemført indenfor virksomhedernes rammer.

Strukturudviklingen og den stærke teknologiske udvikling der passer bedst til store men få virksomheder bør ikke tilsløre historien om det stærke initiativ der udgik fra baconudvalget i 1943 om udvikling af Svineforsøgsstationer, Forskningsinstitut, Slagteriskole og Skole- og Forsøgsslagteri. Dengang var der 62 Andelssvineslagterier og 20 Privatslagterier. Over  64 år er antallet reducere til 2 Andelssvineslagterier og 3 større Privatslagterier samt et antal mindre private slagtehuse.

Karl Teglmand

  1. juli 2007