Roskilde Medical Company (RMC)

Konservesfabrik eller medicinfabrik?

Alle biler der kører in på Ro`s Torv passerer den gamle RMC bygning.

Selvom DAK var startet som en opskæring- og konserves fabrik, havde man også tanker om, at andre dyreprodukter kunne udnyttes, såsom kirtler, hvor der kunne udvindes medicin.I 1948 opførtes så en egentlig kemisk fabrik under navnet RMC.
Der blev produceret bl. a. Pepsin, insulin og ACTH (et gigt middel) og en produktion af penicillin.

Fabrikken blev senere solgt og produktionen blev flyttet.

Starten til medicinfremstilling i ”konservesregi” blev lagt i 1931 da civilingeniør R. Friis-Mikkelsen besvarede en prisbelønnet opgave, som blev udgivet ad Danske Andelsslagteriers Fælleskontor i 1934.Da man i Danmark havde en stor svineproduktion – var det oplagt at udnytte de egnede svine”affaldsprodukter” til fremstilling af medicin. De egnede ”affaldsprodukter” var bl. a. Skjoldbruskkirtel, Bugspytkirtel, hypofyse.

Allerede året efter starten af Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (D.A.K.) 1 1935begyndte man i fabrikkens laboratorium at undersøge mulighederne for at udnytte disse kirtler og i 1940 blev der bygget en mindre bygning, hvor man forsøgte medicinfremstilling af kirtler, hjerner og blod.

Først i 1948 blev der opført en stor fabrik – med navnet Roskilde medical Company (R.M.C.)

Allerede i 1947 havde man ansat Henry Marinus Christensen, der havde store visioner om fremstilling af penicillin af slagteriaffald langt billigere end det der hidtil var fremstillet bl.a. i USA og prisen på penicillin var skyhøj på verdensmarkedet.

Efterfølgende kunne den stærkt proteinholdige remenans bruges til dyrkning af penicillin- og bønderne var begejstrede over udsigten til at tjene på ”affaldsprodukter”, der tidligere blev destrueret.

Desværre viste det sig at planerne ikke helt holdt stik og af udnyttelse af affald ikke altid var rentabelt .

Det og andre tekniske problemer medførte at insulinproduktionen blev langs mindre end forventet, og da man havde kalkuleret med at kunne afsætte insulin til 80 øre for 1 million enheder – og verdensmarkedsprisen efter krigen faldt drastisk t til 10 øre for 1 million enheder—var produktionen ikke rentabel.

I 1963, da ny ledelse kom til på konservesfabrikken, solgte man produktionsfaciliteterne.