DAK – Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik, Roskilde

Oprettelse 1933 og start i 1935. Overtaget af Vestjyske slagterier i 1996. Nedlagt 1997. Bygninger nedrevet og Ro’s Torv er i stedet bygget på grunden.

En lille film fra 1941 med udsigt til og fra DAK – 

Videoen er optaget fra DAK’s tag og viser bl.a. Himmelev som ikke var bebygget.

Tryk på billedet og se – desværre er filmen uden lyd – og kun delvis i farver.

Roskildes største industrivirksomhed

Dette var overskriften på en artikel i Jul i Roskilde i 1986, og som virksomhed har DAK kunnet leve op til overskriften.

Med en medarbejderstab, der gennem de mange år (fra 50 ansatte første år) til ca. 400 i gennemsnit i de fleste af årene, er det klart DAK har betydet meget for en by som Roskilde. Ikke alene gav det skattekroner, fx var arbejdslønningerne i 1986 46 mill. kr (pudsigt nok næsten nøjagtig 1000 kr til hver af de ca. 48.000 indbyggere i Roskilde kommune!!)

Her en lille video, der giver indtryk fra DAK ca, 1944. Desværre er der ikke lyd på.

Det er ikke robot teknik man bruger – mon arbejdspladsen er i orden sikkerhedsmæssigt?

 Artikel om DAK, Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik  i Roskilde

v/tidligere eksportdirektør Vagn Schmidt Møller

Når vi for ikke så længe siden kunne sige “DAK er DAK” var det fordi, DAK var det eneste DAK i Roskilde, og tilmed en overgang byens største virksomhed – sådan er det ikke mere – nu er DAK væk – men et nyt “genopstået” – da medicinvirksomheden Nycomed DAK senere er kommet til Roskilde.

 Selvom der ikke var de store afsætningsmuligheder for konserves i Europa i førkrigsperioden (grundet lndførselsforbud og høje toldsatser i mange europæiske lande), mente man, at f.eks.. spædekalve – der nærmest var blevet sælges under navnet ‘Jellied veal’

(= kalv i gele!!), og når dertil påregnedes en salgsmulighed på oversøiske markeder også for konserverede skinker og bove, mente man, der var muligheder for en sammenslutning omkring en fælles opskærings- og konservesfabrik.

En anden vægtig grund til overvejelser omkring projektet var også, at ud over de slagterier, der allerede havde en mindre konservesproduktion, var der intentioner fra andre slagterier om, at man selv ville påbegynde konservesproduktion, og et samlet projekt var vigtigt for ikke at få mange små, urationelle fabrikker.

Den 19. maj 1932 nedsatte sjællandske slagterier et udvalg, der skulle undersøge mulighederne. l tiden indtil den 6. december 1933 blev der afholdt adskillige møder med det endelige resultat at følgende 10 slagterier : Frederikssund, Haslev, Hillerød, Holbæk, Kalundborg, Køge, Masnedsund, Nykøbing Sj., Slagelse, Sorø, på nævnte dato holdt stiftende generalforsamling for Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A.(Roskilde slagteri kom først til umiddelbart efter stiftelsen)

ende måneder blev planer for opførelsen af en fabrik udarbejdet, og den 17. april 1934 blev tilbud på byggearbejdet indkaldt og det billigste tilbud på murerarbejdet lød på kr. 262.163,00 og på tømrearbejdet var det billigste tilbud kr. 46.281,00, og begge disse bud blev accepteret, arbejdet sat i gang og den 21. august 1934 blev der

Fabrikken stod klar til start den 5. februar 1935, og den l. februar 1935 kunne man i Roskilde Dagblad læse:

“Dannebrog gik i l de følgmorges til tops på begge fløje af Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik i Roskilde.

Solen glitrede i sneen på den store flotte funkisprægede bygnings flade tage. Det så festligt ud. Og fest var der, indvielsesfest. Med nogle få ugers forsinkelse på grund af valutabesværet står fabrikken nu fiks og færdig til at tage produktionen op. Man har prøvekørt maskinerne i de sidste dage og set, at funktionen var i orden.

Nu er man klar til – lidt efter lidt – at tage det store fremstød, der skal åbne markeder for danske slagteriprodukter”.

Og hvorfor så i Roskilde, når nu ikke engang Roskilde Slagteri var med som stiftende medlem!?

Jo, det daværende bystyre stillede nemlig en tre tønder land stor grund GRATIS til rådighed, og selv om grunden ikke så særlig “ryddelig” ud, samt at man skulle afkøbe “Arbejde Adler”s bygninger for 15.000 kr, var det et af den slags tilbud, man ikke kunne sige nej til.

Igennem de mange år fabrikken virkede i Roskilde og de med tiden mange ansatte (læs: skatteydere) var det daværende bystyres “gave” nok en god investering!

“Beviset” på, at det var en stor begivenhed finder vi i, at handelsminister Hauge var een af de mange prominente gæster.

Efter nogle velvalgte ord fra den ansatte direktør Marius Lundberg var der rundvisning på fabrikken, hvor produktionen var startet nogle dage før, så man kunne vise virksomheden i drift, og det blev oplyst, at allerede den første uge havde 5 ansatte opskåret ikke mindre end 1000 spædekalve, idet, som nævnt, spædekalvekød skulle være fabrikkens hovedproduktion.

I kælderafdelingen var der flere kvinder i gang med sortering og forarbejdning af tunger, og på første sal var andre beskæftiget med pølsefremstilling.

Det var hvad der kunne fremvises på indvielsesdagen, og tankerne samlede sig om, hvilke øvrige opgaver man kunne påtage sig i fremtiden. Dagbladets medarbejder udtrykker sine tanker efter rundvisningen på denne måde: “Man får det indtryk under rundturen, og gennem direktør Lundbergs redegørelse, at der er tale om en absolut konkurrencedygtig virksomhed, der her er rejst. Fabrikken er førsteklasses helt igennem. l de afdelinger, hvor virksomheden er begyndt, snurrer maskinerne allerede livligt og der spores en travlhed, som giver optimisme. Forhåbentligt vil der ikke gå lang tid, før hele virksomheden er i fuld sving. Endnu er det kun forholdsvis få mennesker, den ny virksomhed beskæftiger – men det kommer nok”.

Og det gjorde det.!

Men så kom krigen..

l det første år – 1935 – blev produktionen ikke fuldt udnyttet da de opnåelige priser ikke var så givtige, at en forcering af produktionen var tilrådelig. Allerede i 1936 ændredes dette, da der grundet meget lave svineslagtninger i USA blev mulighed for eksport af skinker til dette marked – og eftersom produktionen nu steg, blev der efterhånden pladsmangel, og i september 1937 blev det besluttet at udvide, – hovedsageligt med pakkerum, kogerum og lager – og i juli 1938 kunne der holdes rejsegilde på udvidelsen.

Før DAK blev stiftet, var der som nævnt mindre konservesproduktioner på de enkelte slagterier, og tilbage i 1930 var eksporten af kødkonserves ca. 6 mio. kr., i 1934 ca. I 0 mio. kr. og i 1937 ca. I 7 mio., og det syntes derfor ret klart, at der var fremtid i konserves – men forventningerne blev stillet i bero med krigens udbrud i 1939 og især med besættelsen i 1940

I krigsårene kunne der ikke fortsættes en normal konservesproduktion, og i 1942 blev det praktisk taget forbudt at fremstille kødkonserves, og i øvrigt blev det også vanskeligere at fremskaffe dåser (blik hertil) – For at opretholde en vis beskæftigelse lavede man forskellige tiltag med produktioner som: tørring af grøntsager, fremstilling af pulp fra nedfaldsfrugter samt sukkersaft af sukkerroer., der er dog ikke nogle tilgængelige tal for disse produktioner.

Efter krigen blev produktionen lidt efter lidt sat op igen, men i de første år, var der ikke stor beskæftigelse, og bl.a. derfor pakkedes der på DAK hundrede af tusinder gavepakker, der udover kødkonserves også indeholdt sukker, mel, chokolade, cigaretter m.m. Disse pakker blev købt af diverse udenlandske hjælpeorganisationer (betalt med dollar), samt af en del privatpersoner i USA – og gik til de lande med stor mangel, bl.a. til Østrig.

Medicinfremstilling…

Selvom DAK var startet som en opskærings- og konservesfabrik for kød, havde man også tanker om, at andre dyreprodukter kunne udnyttes, såsom forskellige kirtler, hvoraf kunne udvindes medicin.

Allerede i 1941 blev der bygget en mindre særskilt bygning til sådanne forsøg, men grundet krigen, var der så lang leveringstid på maskiner, at en egentlig produktion først kunne påbegyndes i 1943, dog stadig kun delvis – og senere ønskede udvidelser i krigsårene kunne der ikke gives byggetilladelse til.

I 1948 opførtes så en egentlig kemisk fabrik under navnet R.M.C., der stod for Roskilde Medical Company, og produktionen kom i gang i 1950/51.

Der blev produceret bl.a. pepsin, insulin og ACTH (et gigtmiddel), og en produktion af penicillin blev også påbegyndt, og det substrat, hvorpå penicillinen skulle dyrkes, blev bl.a. fremstillet af slagteriaffald.

Produktionen var som nævnt på en separat fabrik (Det senere Vejdirektorat), hvortil der også var knyttet et laboratorium, så forsøg kunne foretages på rotter, mus og kaniner.

Prisen på den fremstillede rene insulin var så høj, at hver dagsproduktion nøje blev målt op, og hver aften blev dagsproduktionen opbevaret i pengeskab på konservesfabrikken.

Medicinprodukterne blev eksporteret over hele verden, men også solgt på hjemmemarkedet, hvor en ikke ringe del blev brugt på dyreholdene.

Der er ingen tvivl om, at de forskellige produktioner på medicinfabrikken var medvirkende til bedre råvarepriser for bl.a. kirtler, samt at produktionen virkede prisregulerende på de færdige produkter til benefice for landmændene.

Efterhånden som produktionen af kødkonserves voksede efter krigen og gennem 50’erne, blev der fra ledelsens side mindre og mindre tid til seriøst også at køre medicinfremstilling, og i starten af 60’erne blev fabrikken solgt fra, og senere blev produktionen flyttet til ny fabrik i Tåstrup.

Udvidet ejerkreds

l 40’erne, altså i krigsårene, havde DAK allerede vist sin berettigelse, og løbende var der forespørgsler fra andre slagterier om medlemskab, og i 1944 blev dette aktuelt. Forinden skal der dog nævnes en lille detalje fra 1942, idet DAK havde en del ledig kapital, som man gerne så investeret. På en generalforsamling blev der forelagt et projekt omkring køb af Lautrupgård ved Ballerup, en ejendom på 365 tdr. land og med stor besætning samt velindrettede og gode bygninger. Gården havde man på hånden i 8 dage til en pris på kr. 955.000 (en meget rimelig pris!), men der kunne ikke opnås fuld enighed om købet, og projektet faldt til jorden.

Set i bagklogskabens klare lys, havde det nok været en god investering!

l 1944 indså man så det fornuftige i at udvide ejerkredsen, for at undgå konkurrence fra mindre konservesproduktioner på enkelte slagterier, samt for også at sikre råvaretilførsel.

For at de nuværende medlemmer kunne få udloddet et udbytte, gennemførtes først en likvidation, og umiddelbart derefter stiftet et nyt DAK med udvidet ejerkreds, så der nu i alt var 23 slagterier der ejede DAK. Bl.a. kom følgende slagterier med: Svendborg, Fåborg, Bogense, Hjørring, Frederikshavn, Sæby, Brønderslev og Vrå.

En kreds af andre jyske slagterier diskuterede i 1950 stiftelsen af en fælles konservesfabrik, og der blev ført forhandlinger med DAK om samarbejde evt. optagelse i DAK. Dette kunne man dog ikke enes om, og en konkurrent til DAK blev stiftet i Jylland. (JAKA).

Med den udvidede ejerkreds og større kapital blev der også basis for løbende udvidelser til at følge med den stigende produktion og gennem 50’erne.

l 1951/52 blev der bygget 2 etager på lager-bygningen og i 1958/59 udbygget med folkerum, spisestue, såvel som nye fryse- og lagerrum.

Hele anlægget stod i begyndelsen af 60’erne klar til en ny epoke med fortsat stigende produktion og salg – og Chr. Hviid blev ansat som ny administrerende direktør. Faktisk havde der fra starten i 1935 til begyndelsen af 90’eme kun været ansat to administrerende direktører.

Eksporten

Allerede fra starten blev produktionen hovedsageligt lagt an på eksportvarer, og i starten blev eksporten til oversøiske markeder varetaget sammen med et Københavnsk eksportfirma medens eksporten til USA blev forestået under et udvalg indenfor sammenslutningen Danske Slagterier.

Fra midt i 50’erne havde man dog egen salgsorganisation og oprettede eget kontor i USA, under bi-navnet DAK Meat Packers, Ltd. Senere ændret til DAK Foods lnc., idet det de danske ord: Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik jo var næsten lige så vanskeligt for udlændinge at sige som:

“Rødgrød med fløde”!

Den stigende eksport af skinker (og til dels forender) betød også, at der blev mere fraskåret “afpuds” der så måtte konserveres og sælges som diverse farsvarer og pølser, primært til England og oversøiske markeder, og løbende har DAK eksporteret til 125-150 lande rundt om i verden, hvoraf de væsentligste – udover USA og England – har været Middelhavslandene, De Kanariske øer, Mellemamerika og de Caribiske øer, samt det Fjerne Østen – alle sammen rimelige “varme” lande – hvor sterile konservesprodukter var efterspurgte, da de ikke krævede opbevaring på køl, eller krævede private køleskabe.

Et land som Sydafrika var også nogle år et meget stort marked, men dansk udenrigspolitik gjorde jo, det blev forbudt danske firmaer at handle med Sydafrika.

Gennem 80’erne og i begyndelsen af 90’erne kom også de Østeuropæiske lande med, og især oplevede man et eksportboom til Rusland, men som det sikkert er almindeligt kendt, stoppede dette eventyr brat for et par år siden.

At starte og bibeholde en eksport kræver mange elementer, hvoraf et af de mange er stadige besøg til de fleste større markeder, og der var fra eksportafdelingen næsten altid en sælger på farten rundt til fjerne lande, og der findes i DAKs annaler meget interessant og spændende læsning i de rejserapporter, der ligger fra disse besøg til agenter og kunder over hele verden.

Andre elementer er emballagen, både dåser og kartoner samt varemærke(r), tillige med etiketter, idet forskellige markeder med tiden krævede egne regler overholdt med hensyn til sprog, diverse regler om produkternes indhold osv. Som et eksempel kan nævnes Canada, der krævede både engelsk – og fransk på etiketterne. I “gamle dage” blev produkterne emballeret i trækasser, senere neutrale papkartoner, hvorpå der blev stencilleret relevante oplysninger, men efterhånden i tidssvarende kartoner påtrykt DAK logo og oplysninger i flere farver afhængigt af produkt.

Apropos DAK logoet er dette, som billederne viser, også ændret for at følge med tidens ånd – fra det første trekantede DAK til “DAK vikingen” indfandt sig og blev en fast bestanddel af DAK’s image rundt omkring i verden.

Udover at bearbejde agenter og kunder gennem jævnlige besøg var deltagelse på internationale fødevaremesser og deltagelse i mange fremstød for danske fødevarer på diverse oversøiske markeder også et vigtigt led i markedsføringen.

Især på det amerikanske marked blev der også afholdt salgskonkurrencer mellem de forskellige underagenter, og gevinsten var som regel en tur til Danmark og naturligvis besøg på DAK i Roskilde.

Under et sådant besøg af en større gruppe agenter l 1968 var der efter frokosten aftalt møde med Roskildes daværende borgmester i Rådhussalen. Frokosten blev dog pludseligt afbrudt med meddelelsen om, at Domkirken brændte – og hele selskabet kunne så fra et højtliggende kontor stå og se på, det øjeblik da spiret faldt ned!

At de besøgende skulle opleve det, var en sådan tilfældighed, at en amerikansk gæst forsigtigt spurgte, om ikke det var iscenesat af Disney!!!

Mødet med borgmesteren måtte aflyses, men gæsterne var en (sørgelig) oplevelse rigere.

Politik – råvarer – valuta

Ovennævnte 3 elementer var en konstant udfordring i en eksportvirksomhed som DAK, og var ikke elementer man selv var herre over,

Politik kunne påvirke afsætningen til et enkelt land (eksempelvis Sydafrika & Rusland), både positivt såvel som negativt. Politik spillede også en stor rolle med Danmarks indtrædelse i det nuværende EU, idet tidligere rent danske eksporttilskud over en periode, blev afløst af EF tilskud – og størrelsen af sådanne tilskud blev “politisk” bestemt, og ikke altid til Danmarks fordel, da andre medlemslande kunne have andre interesser.

Vi skal ikke her gå ind i specifikke udregninger, men selv mindre ændringer i sådanne EU tilskud kunne påvirke resultatet i større grad. Eksempelvis var årsproduktioner i gennemsnit i 80’erne ca. 21.000.000 kg, og et udsving i tilskud på bare 50 øre/kg kunne således påvirke resultatet med 10 mill. kr på årsbasis – retfærdigvis dog i både op- og nedadgående retning – men det sidste var det “normale”, som et led i hele EUs landbrugspolitik.

Råvarepriser kunne også svinge stærkt afhængig af afsætningen af ferske råvarer samt eventuelle eftervirkninger af svinesygdomme i Danmark, men også svinesygdomme i lande som Danmark konkurrerer med.

Eksempelvis kunne skinkeråvareprisen risikere at svinge flere kroner pr kg. igennem et år – og med en gennemsnitlig produktion af skinker gennem 80’erne på ca. 14.000.000 kg var hver krones udsving lig med plus/minus 14 mill. kr.

Kursen på dollars var et tredje element en virksomhed som DAK var særdeles følsom overfor, idet – igen gennem 80`erne – var DAKs salg i dollars gennemsnitligt over 50% af en gennemsnitlig totalomsætning på ca. 500 mio.kr.

Gennem “DAK-tiden” har værdien af dollaren været nede på under kr. 6 pr. dollar til over kr. l 2 pr. dollar. Eksempelvis var dollaren gennem 1989 i gennemsnit kr. 7.33 og 1990 kr 6, l 9, altså et fald på 16%, og alt andet lige ville det jo indebære at tab på ca. 40 mill kr.

Naturligvis fulgte råvareprisen til dels sådanne udsving i kursen på dollars – men kun til dels, og det var sjældent muligt at kompensere fuldt ud med prisstigninger til det amerikanske marked, ligesom det ikke kunne lade sig gøre at “flytte” eksporten til andre markeder end USA.

Der har været år, hvor alle tre elementer virkede sammenlagt til ugunst for DAK – såkaldte kriseår med kollektive opsigelser af personale – med efterfølgende rekonstruktion og genansættelse. l det foranstående ligger så også, at DAKs økonomiske resultat har svinget gennem årerne fra ekstremt gode år til ekstremt dårlige år, men da ejerne var slagterier blev konservesproduktion til dels brugt som pris- og afsætningsregulator, og det var så totalt set i orden, at enkelte dårlige år, blev dækket ind af ejerne.

Roskildes største industrivirksomhed

Dette var overskriften på en artikel i Jul i Roskilde i 1986, og som virksomhed har DAK kunnet leve op til overskriften.

Med en medarbejderstab, der gennem de mange år (fra 50 ansatte første år) til ca. 400 i gennemsnit i de fleste af årene, er det klart DAK har betydet meget for en by som Roskilde. Ikke alene gav det skattekroner, fx var arbejdslønningerne i 1986 46 mill. kr (pudsigt nok næsten nøjagtig 1000 kr til hver af de ca. 48.000 indbyggere i Roskilde kommune!!)

Så når det gik godt for DAK, smittede det jo af på skattekronerne, og omsætning hos byens handlende og hos virksomheder, der på een eller anden måde havde forbindelse med DAK. Det skal også lige nævnes, at DAK i sin tid sponsorerede RB Roskilde og trak mange gode boldspillere til byen, og vel gennem nogle år leverede halvdelen af spillerne på RBs førstehold.

De bestræbelser som DAK-medarbejdere gennem årene gjorde resulterede bl.a. også i diverse anerkendelser såsom “Frederik den Niendes Hæderspris” for fornem indsats på eksportmarkederne samt i 1985 ved 50 års jubilæet Andelsbankens erhvervspris.

Fra ca. midten af 90’erne blev der mere og mere snak om strukturrationaliseringer inden for slagteribranchen, og de seneste år har for DAK være noget usikre. Med de seneste fusioner, hvor ejerskabet helt overgik til Jyske bønder, var det ikke rentabelt af flytte råvarer fra Jylland til Sjælland, især ikke når der var ledig fabrikskapacitet blandt de nye ejere.

l år ved vi så, at Danske Andelsslagteriers Konservesfabriks epoke er endelig slut og at Roskilde nu er et DAK mindre. Hvis der i DAK bygningerne kommer en biograf, kunne man jo passende som forfilm vise DAK-filmen, der ikke alene giver et godt billede af, hvad DAK stod for, men også et billede af byen og dens historie.

En stor tak til Slagterimuseet ved K. Teglmand og medarbejdere, der beredvilligt har stillet materiale til rådighed samt en tak til gamle DAK- kolleger for bidrag.

Vagn Schmidt Møller

DAK, ledelse gennem årene: